EM 2020 udskudt til 2021

I Danmark er det meste lukket ned, og al sport er suspenderet på ubestemt tid. Ikke engang 3F Superligaen er sikker på at blive færdigspillet, hvis ikke der kommer kontrol over den nye influenza indenfor de næste par måneder. Selv hvis divisionsforeningen benytter sig af muligheden for at forlænge Superligaen ind i Juli, vil mange klubber stå med håret i postkassen, grundet kontraktudløb den 30. juni.

EM 2020 udskudt på grund af Corona

EM 2020 allerede blevet udskudt til 2021. Dette har været en af de helt store nyheder i fodboldens verden, siden det blev offentliggjort den 17. marts. Hvad betyder det for Danmark, som er et af værtslandene sammen med England, Tyskland, Aserbajdsjan, Rusland, Italien, Rumænien, Holland, Irland, Spanien, Ungarn og Skotland. Vil EM 2020 (2021) stadig blive afholdt i samme værtslande, eller vil andre lande tage over og holde hele EM indenfor egne grænser? Hvad betyder det for sportbonuskode.dk? Hvad betyder det for de andre lande?

Økonomien er i fare

Mange værtslande har smidt mange millioner i nye stadions og tiltag til EM 2020, og har regnet med en stor indtægtskilde og eksponering her til sommer. Den bliver udskudt med et helt år, og mange underleverandører til eventet går også glip af en stor sum penge indtil næste år. Rent økonomisk er der en kæmpe udfordring i at rykke et EM et år frem. Og når vi holder EM i 2021, hvad så med VM 2022 kvalifikationen? Vil den blive afviklet i vanlig facon, eller vil man afholde en forkortet version? Indtil nu er der ikke kommet nogle udmeldinger om, hvordan det hele skal forløbe. 

Info om EM 2020

EM 2020 afholdes i 2021 i 12 forskellige værtslande. Landene er

  • Aserbajdsjan, Baku (Baku Olympic Stadion)
  • Danmark, København (Telia Parken)
  • England, London (Wembley Stadium)
  • Holland, Amsterdam (Johan Cruijff Arena)
  • Irland, Dublin (Dublin Arena)
  • Italien, Rom (Olimpico in Rome)
  • Rumænien, Bukarest (National Arena Bucharest)
  • Rusland, Sankt Petersborg (Saint Petersburg Stadium)
  • Skotland, Glasgow (Hampden Park)
  • Spanien, Bilbao (San Mamés)
  • Tyskland, München (Football Arena München)
  • Ungarn, Budapest (Puskás Aréna)

Det er første gang nogensinde, at der er 12 værtslande til et EM, og det er samtidig også første gang at Danmark er værtsland. De danske kampe skal spilles i København i Telia Parken, datoerne er stadig ukendte efter udsættelsen af EM. Mange ting er usikre, og tiden må vise, hvad der vil ske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *